Workshop: Strik med garner, som ter sig

Workshoppen tager sit udgangspunkt i vores arbejde med bogen Strik med garner, som ter sig. Du vil lære om garner og især crepegarner og deres egenskaber. Vi strikker prøver, der viser nogle af crepegarnernes muligheder, og måske når du at starte på et større arbejde.

Vi slutter dagen med at vaske, efterbehandle og spænde op.
Dagen veksler mellem teori og praktisk strik.

 

Du skal medbringe et udvalg af strikkepinde fra nr. 2.5 og op og din sædvanlige udrykningskasse med blyant, papir, målebånd mm. Har du noget tyndt, fint garn, som du gerne vil afprøve i forbindelse med crepegarnerne, så tag det med. Du skal regne med materialeudgifter.

Forudsætninger: Du skal kunne strikke ret og vrang og have lyst til at arbejde med forholdsvis tynde garner.

 

Til arrangørerne:
I får 5 timers undervisning med Lisbeth Degn og Paulette Adam. Max 40 deltagere.

Vi skal bruge et lokale med adgang til vand og gerne med adgang til internet og projektor.

Ring 20722835  eller mail kontakt (snabel a) pro-sit.dk efter flere oplysninger 

 

Forslag til program
Kl. 10 - 10.50.Introduktion til garnerne. 

Lidt teori omkring garner, overspinding, S- Z, spinding, tvinding, garnnummereringer.

 

Kl. 11 - 14.50: Praktiske strikkeprøver.
Vi sidder i mindre grupper og strikker små prøver fx top, blomst, zig-zag varianter og afprøver forskellige garnkombinationer. Vi efterbehandler de små prøver undervejs. ( inkl. 1 times frokost, hvor butikken har åbent)

 

kl. 15 - 15.50 Efterbehandling.
Lidt teori omkring vandbehandling og vask, og hvor vi også taler lidt om formiddagens prøver.
Damppresning og opspænding med nåle, wire og plader.

 

Kl.16- Shoppen har åbent

 

 

Workshop i Let og lufttig strik

- se Magiske Garner